Under udvikling

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis. Suspendisse urna nibh, viverra non, semper suscipit, posuere a, pede.

 Instruks for obligatorisk riffelskydeforløb


1. Instruktion til aspiranten
1.1 Gennemførsel af det obligatoriske riffelskydeforløb er en betingelse første gang en aspirant aflægger riffelprøven.
Riffelskydeforløbet skal ske ved fysisk fremmøde og foregå under instruktion af en riffelinstruktør på en godkendt skydebane.
Aspiranten skal forud for riffelskydeforløbet via "Mit Jagttegn" printe en formular om det obligatoriske riffelskydeforløb og medbringe denne til riffelinstruktørens underskrift efter endt forløb.
En betingelse for formularens gyldighed er, at en riffelinstruktør har underskrevet gennemførsel af alle de i pkt. 1.4 opstillede krav.
Miljøstyrelsen er ikke ansvarlig for måden hvorpå den enkelte riffelinstruktør afvikler det obligatoriske skydeforløb. Der er intet til hinder for, at der modtages betaling ved tilbud om gennemførsel af skydeforløbet.
1.2 Formålet med det obligatoriske riffelskydeforløb er at sikre, at riffelprøveaspiranter forud for aflæggelse af riffelprøven opnår viden om egne færdigheder og begrænsninger indenfor jagtrelevant riffelskydning, og derigennem får kendskab til træningsmuligheder og dygtiggørelse.
1.3 Til riffelskydeforløbet må der anvendes de hjælpemidler, som normalt anvendes på jagt (f.eks. tasker - rygsække – jagtstole – skyde stokke – fast monterede støtteben).
Hjælpemidlerne skal have udformning, der sandsynliggør, at de kan anvendes til jagt. Hjælpemidler der falder uden for denne beskrivelse må ikke anvendes.
1.4 For at gennemføre skydeforløbet skal de følgende krav opfyldes. Riffelskydeforløbet skal aflægges med et våben og en ammunition, som opfylder kravene til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi, jf. bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
Aspiranten skal afgive 5 skud på 100 meter til Danmarks Jægerforbunds bukkeskive fra de i nedenstående oplistede jagtrelevante skydestillinger.
Der stilles ikke krav til træfning af opstillede mål.
1) Stående skydestilling med anlæg
2) Stående skydestilling uden anlæg
3) Siddende og/eller knælende skydestilling med anlæg
4) Siddende og/eller knælende skydestilling uden anlæg
5) Siddende på stol med anlæg
Klagevejledning
1.5 Klager over obligatorisk riffelskydeforløb, kan inden 4 uger efter forløbet påklages til Miljøstyrelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
2

2. Instruktion til riffelinstruktøren inden skydeforløbet.
Udstyr
2.1 Jagtrelevante skydeanlæg til stående og siddende/knælende skydestilling, bukkeskiver, plastre, træfområder, plasthjørner, høreværn/propper. Skiver skal være hele og i god stand, evt. huller skal være plastret.
Hjælpere
2.2 Det er muligt at benytte hjælpere til skydeforløbet hvis instruktøren vurderer et behov herfor. Det skal dog nævnes, at hjælpere ikke kan forestå selve overvågning og instruktion af aspiranterne, medmindre denne hjælper er uddannet riffelinstruktør.
Afvikling
2.3 Inden skydeforløbets afvikling, skal aspiranterne forevise gyldigt jagttegn, våbentilladelse, billedlegitimation.
Det sikres at det personlige dokument for obligatorisk riffelskydeforløb indeholder aspirantens ID-nummer på jagttegnet (jæger-ID).
2.4 Husk at nummer på våben og tilladelse skal være ens. Såfremt det er overvejende sandsynligt, at den fremviste tilladelse hører til det pågældende våben, kan aspiranten tillades at gå op til prøven også selvom, at der skulle være mindre uoverensstemmelser.
(I disse tilfælde rådes aspiranten til at få ændret fejlen)
3. Instruktion til riffelinstruktøren for skydeforløbet:
3.1 Aspiranterne medbringer riffel, ammunition, høreværn/ørepropper og evt. hjælpemidler.
3.2 Skydeforløbet igangsættes ved at riffelinstruktøren informerer om dagens program og derefter igangsætter skydeforløbet efter egen planlægning. Forinden selve skydningen har riffelinstruktøren aftalt med eventuelle instruktører, hvem der overvåger hvilke standpladser.
3.3 Under skydeforløbet instruerer og overvåger instruktøren aspiranten. Instruktion skal ske ved, at instruktøren forud for hver skydning oplyser hvilken skydestilling der igangsættes.
Instruktøren skal sikre sig, at der ikke instrueres flere aspiranter end den enkelte instruktør kan instruere og overvåge.
Instruktøren skal sikre, at aspiranten indtager en stabil jagtrelevant skydestilling under hensyntagen til den enkelte aspirants evner, fysik og hjælpemidler. Instruktøren kan således kræve, at en aspirant retter ind efter den udmeldte instruktion såfremt denne kan sikre en bedre og mere stabil skydestilling og skudafgivelse.
Riffelinstruktøren kan fritage fysisk handicappede aspiranter for et eller flere af de I pkt. 1.4 nævnte skydestillinger, hvis aspiranten på grund af det fysiske handicap ikke kan udføre skydestillingen.
  Al instruktion til aspiranten skal gives af en riffelinstruktør.
3

3.4 Det er den riffelinstruktør som overvåger den enkelte aspirants skydning, som i henhold til punkt 4.2 underskriver for den pågældende skydestilling.
Markering
3.5 Efter endt skydning går riffelinstruktør og aspirant frem for at markere og udskifte træfområdeskiverne. Skudbilledet bør drøftes i forhold til den enkelte aspirants skydestilling, brug af evt. hjælpemidler og det jagtetiske aspekt i forhold til skudbilledet. Bliver nogen våben tilbage på standpladsen, skal de overvåges.
4. Instruktion til riffelinstruktøren efter riffelskydeforløb:
Dokumentation
4.1 Den ansvarlige for riffelskydeforløbet afgør efter endt skydning, om skydeforløbet, eller dele heraf, kan godkendes jævnfør pkt. 1.2.
Godkendt: Aspiranten får det medbragte personlige dokument for riffelskydeforløbet godkendt ved de skydestillinger som er gennemført. Godkendelsen sker ved, at riffelinstruktøren afkrydser gennemførte skydestillinger, indsætter riffelinstruktør ID-numer og underskriver med fornavn og efternavn. Såfremt en aspirant er fritaget en skydestilling j.f. pkt. 3.3 afkrydses dette på dokumentet.
Dokumentet for riffelskydeforløbet tilbageleveres til aspiranten, med besked om at dokumentet SKAL medbringes riffelprøven.
5. Ikrafttræden
5.1
Instruksen træder i kraft d. 3. juli 2020.
  4